torsdag den 9. juli 2009

Mine Mødre i Mali – part two

Vipper landede på min fødselsdag (efter et forsinkelsesdøgn på et lufthavshotel i Paris), og inden hun nærmest var nede af fly- rampen, var hun stoppet ind på bagsædet til os andre. Så imens det alternative ostebord og kølige hvidvin blev indtaget, gik snakken og kilometertælleren lystigt derudaf.

Vores fælles 'Mini-Mali Eventyr' var begyndt!


Efter det sidste års sladder var vendt og de første 240 km tilbagelagt, nåede vi Ségou omkring midnat. Mor og Vipper tjekkede ind på det nybyggede, lækre hotel Faro, der til deres store overraskelse (næste morgen) lå lige ned til floden. Så efter mor havde fyret de første 50 fotos af og Vippers kamera var løbet tør for batteri, fik de to halvpensionister ellers studeret Malis dyreliv i detaljer. Så da jeg kom tilbage til morgenmad kl. 13 (jaja jeg havde jo ferie) skulle man tro, de to havde taget en PHD i firbenets forskellige farvekombinationer og parringsakter.

Så efter en længere mundtlig fremlæggelse, morgenmad, morens hjemmelavede lagkage (nu med mango) og flere føs’dagsgaver til forkælede mig – kørte vi ud og så hvor de lavede de smukke, traditionelle stoffer ’Bogolan’. Her fik vi både forklaret indfarvningsprocessen, de afrikanske tegn og endelig tid til selv at være kreativ med pensler dyppet i mudder – SÅ FEDT!
Så var det tid til frokost, og at også Vipper blev introduceret til den lokale fisk ’Capitaine’. Det er den velsmagende fisk, der fanges i Niger, og derfor kan spises uden en indbygget garanti for diare.









Bagefter hoppede vi i en pirogue for at sejle ud til potte-øen Kalabougou, hvor kvinderne producerer de fleste af Malis fine krukker grundet øens særlige ler.

Men det var desværre ikke mange krukker og jordovne, vi nåede at se, inden himlen og vinden fyldtes af sand og tvang os til at søge ly i en lille ler hytte. (prøv lige at se den røde sandsky, der kan ses på billedet nedenfor - VILDT og så fascinerende!)




















Her sad vi så i et par timer i lommelygtens skær, mens sandstormen rasede udenfor, og underholdte hyttens beboer med, at jeg tegnede ’punktum, punktum, komma, steg’ efterfulgt af lidt mere komplicerede (dog ikke særlige gode) tegninger af hverdagslivet i Mali – hvilket fik selv hyttens gamle, halv blinde kone til at rykke tættere på. En noget uventet - men rigtig rar oplevelse - og bestemt en oplevelse, hvor verdens ulighed kom lige ind i fjæset på én!
Efter sandstorm kommer regn og torden!Så da vi endelig kom ud af hytten, var øens ler veje erstattet af strømmende mini-floder, som vi sjoppede os igennem for at komme ned til båden. Da vi atter kravlede ind i båden, var tordenvejret stadig ikke helt ovre og lynene kunne jævnligt ses i horisonten, hvilket min mor (med hendes STORE angst for tordenvejr) bestemt ikke brød sig om!!! Så hjemturen føltes meget længere og mere bekymrende end selve forberedelsestiden til en tyskeksamen.
((Indskudt sætning: En eksamen som min seje Lillesøster faktisk tog i stiv arm – Godt gået Søs og Tillykke med en velafsluttet 10 klasse – ja hvem skulle dog ha’ troet at der under blondinehåret gemmer sig en kvik pære..hehe))

Vi sluttede dagens strabadser med at skåle på 4 forskellige sprog i henholdsvis lokal øl, bitter Nescafé og kold rødvin, hvorefter alle kravlede trætte i seng.

Næste dag gik turen til Mopti yderligere 640 km nordpå af Malis eneste hovedvej. Men inden vi kom så langt, besøgte vi landsbyen Niomo, hvor vi efter morgenmad på en noget anderledes, malisk kneipe, kiggede lidt på markedet og folk.
Men inden længe underholdt Mor (igen) samtlige landsbybørn med hendes snor-på-finger leg. En leg som åbenbart er kendt i den generation, for Vipper kendte tydeligvis også reglerne. Og der stod de så, de to (ældre) damer og viklede fingrene ind i samtlige stykker affaldssnor, de kunne finde på markedspladsen, mens sorte børnehoveder fulgte dem intenst. Da showet – og tro mig det var virkelig et show - var over, kunne flere af ungerne ikke alene samtlige tricks, men også lære dem fra sig. Så fedt at observere og herligt at ungerne den dag fik lidt adspredelse i deres ellers hårde hverdagsliv. Og chok hvor var der dog mange lækre unger, som lige kunne være i min rygsæk eller i Mor og Vippers kuffert for den sags skyld!

Vi ankom til Mopti omkring kl. 01, og fik tjekket ind på hotellet ’Pas de Probléme’ efter at vagten og hotelreceptionisten var blevet vækket af deres nattesøvn.













Dagen efter skulle vores lejede, stålgrå Peugeot med håndskrevet nummerplade top tunes inden turen først gik til Bandiagara og derfra ud i Dogon. Så mens bilen blev fikset, kiggede vi lidt på Moptis menneskemylder, beskidte havn og farverige, kaotiske marked.
Da bilen var klar og Vipper & jeg var blevet et par flip-flops rigere, var det atter tid at sidde i bilen små 10 timer, mens man skiftevis takkede for bilens aircon og bandende over chaufførens musiksmag. Men begge dele var dog hurtig glemt, da vejen kilometer for kilometer viste sig mere at ligne et irakisk, uafsluttet bygningsprojekt end en reel vej! SHIT!!! Og hvem var det lige der havde skrevet under på: En cas de perte ou de panne les charges sont dans le compte de locateur.- MIG! Men eftersom ’the point of no return’ var passeret, var der ikke andet for end at sende stille bønner til vejrs, holde vejret og ellers sukke dybt hver gang bunden ramte en kæmpe sten, skrabede på en klippe eller påkørte de resterende asfaltkanter!

Sådan listede vi os af sted hele vejen til Sangha, hvilket reelt kun er 45 km, men som tidsmæssigt svarede til det 4 dobbelte. Her tjekkede vi alle (som de første i længere tid) ind på ’Campement de Sangha’, og efter det værste røde støv var fjernet fra restauranten, bestilte vi øl og husets ret ’kylling med couscous’. Få minutter senere kunne vi da også både se og høre kokkens højrøstede kamp for at indfange dagens ret - så maden var ikke alene velsmagende, den var frisk! Så imens kyllingen atter fik ben at gå på, og mor & chaufføren tog for sig af øllet, fik vi arrangeret motorcykeltur til den næstkommende dag. For vi havde ligesom på nuværende tidspunkt erfaret at vores sænkede Peugeot på ingen måde var eller blev en 4-hjulstrækker!!!

Ingen kommentarer: