Chokofanter, fremtidsplaner og MFC 24-7

Imamen har for længst sunget solen ned, maven rumler efter aftensmad og alligevel sidder Rasser og jeg stadig på kontoret og knokler. Rasmus landede for en uge siden med rugbrød, ost, myggespray, chokofanter, nye stiletter, vitaminpiller, parfume, kalendergaver og julepakker.. og ikke mindst ham selv! SKØNT!
Siden da har vi knoklet og produceret både MFCs julekort, kalenderen for 2009, brochureomslag samt pjecen og plakaterne for Climate Change konferencen i januar, så for at være ærlig har Rasmus endnu ikke set andet af Mali end MFCs kontor – hvor han dog har erfaret, at elkedel er en by i Rusland og det at havde en stol ikke altid er selvskrevet i Mali.

Så nu er det tiden at drage af sted og få rødt rejse støv på rygsækken - første del af turen går mod Dakar på onsdag med den 36-timers-lange togrejse ’Bamako-Dakar-Express’, derefter Timbuktu og endelig sejle ned af Niger mod Mopti, Djenne og mange andre spændende steder.
Så oplevelserne ligger bare og venter – glæder mig til at dele dem alle med jer.

Kærlige julehilsner en meget træt Katrine

- PS: Den store beslutning: Jeg bliver i Mali, og giver fransk endnu en chance, hvilket betyder at jeg bliver hos MFC i yderligere 3 mdr, mens fransk og jeg prøver at blive gode venner. Håber beslutningen er den rigtige og ikke kommer til at give mig alt for meget hjemve og stress over sprogvanskelighederne.. Men det skal I nok få tid til at høre mere om på bloggen

Kan man ha’ øjenkontakt med en græshoppe?

Det tror jeg seriøst, jeg havde her til morgen.
CHOK hvor er de dyr dog bare store hernede, tror de er 10 cm MINDST og giver et ordentligt bump, når de lander på en – hvilket (til morskab for alle andre) medfører en temmelig aggressiv stamme dans hos mig, indtil jeg er helt helt sikker på, at dyret ikke længere har sine lange, ulækre ben på mig! Hvis alt levende kan spises, hvorfor søren kan de lokale så ikke æde græshopperne, de vil da ikke blive savnet af nogle.... i hvert fald ikke mig!

En blandet cocktail

Har lavet en masse forskelligt her på det sidste, så I får bare lige lidt stikord til de vigtigste snapshots, så I kan følge nogenlunde med:

Bio-fuel konference
Har sammen med MFC været med til at arrangere
’COMPETE International Bioenergy event in Mali 25-27 Nov’.


Meget kort fortalt gik konferencen ud på at diskutere, hvordan bioenergi kan udvikles bæredygtigt i Afrika, således at dette ikke truer fødevareproduktionen (fuel versus food' debatten) og samtidig forbedre levevilkårene for landbefolkningen. Derudover skulle konferencen sikre videns udveksling mellem EU og Afrika. Mit arbejde bestod sammen med Fabienne og resten af MFC-teamet i at sørge for, at alt det praktiske klappede, og det gik sådant set også rigtig godt.... Bortset fra da vi løb tør for tallerkener, fordi de lokale ’lånte’ dem med hjem, så fine embedsmænd fra EU måtte spise af skålene eller dele tallerkener. Eller som, da vi slap 4 fredsduer løs på sidste dagen, hvor vi skulle indvie Bio-energi-generatoren i Garalo, og duerne knap nok havde fået luft under vingerne, inden landsbyens drenge stolt havde skudt dem ned med slangebøsser og uden den mindste tøven revet hovederne af dem, så blodet sprøjtede og de kvindelige embedsmænd gispede! Yderst komisk BAGEFTER – temmelig pinligt og kaotisk i selve situationen. Har desværre ingen billeder af denne tragisk komiske scene, brugte tiden på at løsne lidt op med small talk om kulturforskelle.










Hirse Høst i Biron
I søndags var jeg på endnu en fieldtrip med Sekou og jeg må indrømme, at hullet i maven vokser i takt med, at min tid hos MFC rinder ud. Hvormed mit ’kapitel 2’ også snart er færdigskrevet og med det, mine fantastiske turer ud i landsbyerne. Men lover mig selv dagligt, at det ikke er farvel, men på gensyn til Afrika!!!
Formålet med turen var, at jeg skulle filme endnu en scene til OVEs (Organisationen for Vedvarende Energi) 3-min-internet film. En del af SUDEP projektet har været at opbygge en fælles fødevarebank, hvor man kan hæve hirse, når ens egen lager slipper op til en meget lav rente, som så betales tilbage ved næste års høst. Denne hirse, som de høster her på billederne, er så resultatet af dette projekts fællesmarker og starten på bankens kapital. Høsten foregik på middelaldermaner, med en kortskaftet økse i den ene hånd, en kniv i den anden og så ellers en lang række af landsbyens mænd. Hyggeligt så det ud med småsnak og fællessang – men bestemt ingen arbejdsstilling danske tillidsmænd ville anbefale og nok heller ikke en arbejdsstilling, som bidrager til en forbedring af den gennemsnitlige levealder på kun 45 år. Turen var endnu en gang vidunderlig med fart på motorcyklen og forfriskende, kølig luft i hovedet, afrikanske, hulede veje og landsbyer med runde banko-lerhytter, smilende og vinkende negerbørn, kvinder som malede majsmel, hentede vand fra brønden eller bar’ store fade på hovedet og børn på ryggen.

















Fremtidsstress
Hvad jeg har brugt allermest tid på siden sidst – ikke mindst mentalt - er at finde ud af hvad der skal ske efter Januar. At kunne vælge er et luksusproblem, det ved jeg, men tro mig, det gør det dog ikke mindre svært. GISP!!
Har haft søvnløse nætter og skrevet utallige for>imod lister. (Er lidt i tvivl om det er en kvinde ting, eller datter-af-Lise-ting??) Nå men valget, som det ser ud nu... og tro mig, vi er snævret betydeligt ind i forhold til, hvad der har været på spild (hvilket kusine Ditte, Storebror Jens, Veninde Solveig og Sarah kan bekræfte) står mellem at rejse hjem til Danamrk og enten tage i praktik hos MS eller Horisont (DRs udenrigsmagasin) eller blive i Mali, hvor jeg så ville fortsætte yderligere 3 mdr hos MFC mens jeg igen knoklede med fransk og derefter et halvt år på ambassaden... Mangler seriøst en fremtids-spådoms-kugle, som de altid bruger i tegnefilm - så gode råd fra alle jer derhjemme modtages med kyshånd. Skal tage min beslutning i denne weekend og må indrømme at jeg ikke føler mig nærmere en afklaring. Måske det bliver som den gang, hvor jeg skulle vælge mellem sproglig og matematisk linje på Gymnasiet pg satte mit kryds, mens jeg løb afsted mod postkassen med brevet i hånden..☺















Med tid kommer råd, er der jo nogle, der mener (..gad så bare godt lige vide hvornår!!!) ... Så nok om det, om lidt kommer Rasmus - helt præcis om 5 døgn og 6 ½ time. Hvorefter vi først skal arbejde i MFC i halvanden uge med at lave informationsmateriale og så ellers på backpacker - tur rundt i landet til steder som Djenné, Mopti, Timbuktu mm..
Glæder mig helt vildt – sikker på at vores kapitel 3 bliver helt fantastisk og uforglemmeligt!
– om kapitel 4, så skal skrives i DK eller Mali finder jeg nok snart ud af.

Ønsker jer alle en rigtig glædelig december og sender masser af varme solskins tanker herfra Katrine

PS: Billedet er fra den dag, hvor Fabienne lavede varm mad til os! En herlig, velsmagende fransk ret og klart den bedste mad, der har været og vil blive serveret i Banankabougou