Første field trip til Garalo

Så er jeg startet mit arbejde i Mali-Folkecenter Nyetaa og I kan smugkigge lidt på denne hjemmeside www.malifolkecenter.org og derigennem danne jer et indtryk af organisationen.

Planen er at jeg skal arbejde med fire forskellige projekter, som hedder OVE (Organisationen for Vedvarende Energi), Yèré Yiriwa, Anititite og Jatropha.
Disse projekter skal jeg arbejde med tre uger afgangen: Første uge til analysere det skrevne, derefter en uges field trip og endelig en uge til at skrive artikler, essays mm. om projektet.
– kunne simpelthen ikke være bedre ☺

Jeg startede i tirsdags, da mandag var en officiel helligdag pga. Independents day, og allerede efter en times arbejde, fik jeg besked på, at jeg skulle med på første field trip til Garalo. Uhhh arhhhh...JUBIII Her skulle jeg se både Yèré Yiriwa projektet samt Jatropha planten med tilhørende olieproduktion. – Kæmpe smil og sikke en tur!!!


Ademar (chauffør), Jack (projektleder på Yèré Yiriwa), Sako (landsbrugs ingeniør) og jeg kørte af sted omkring kl. 13 med myggenet, vanddunke og brød i bilen. De første 150 km sydøst på var ren luksus med EU- sponsoreret asfaltvej - herefter ændrede stilen sig dog radikalt og de næste små 40 km tog adskillige timer og ikke mindst utallige bump...
Billederne forklarer vist alt, og vejen er, til jer der skulle være i tvivl, en hovedvej hvorpå lastbilerne ustandseligt kommer kørende med varer fra kysten.
Denne lastbil sad fast på fjerde døgn!

Men frem kom vi da ....og på vejen fik jeg set Jatropha planten og hørt om denne magiske plantes kunnen. Plantens frø, om man vil, kan efter bearbejdning bruges som biobrændsel og dermed erstatte benzin. SKIDE SMART, men det kan I læse meget mere om på hjemmesiden.

Så blev vi ellers ’indlogeret’ i et lokale hus med høns, geder og køer i gården, og allerede inden vi havde fået stillet taskerne fra os, diskede værtinden op med lækker mad fra gårdspladsens ildsted.
.... og med mad i maven og indtryk på indtryk meldte trætheden sig hurtigt og jeg kravlede til ro under myggenettet. Sov dog ikke mere end et par timer inden uvejret brød løs – med lyn og øredøvende tordenskæl i et væk, for slet ikke at nævne regnen, som ramte mig ned gennem taget!!

Så efter en temmelig søvnløs nat stod jeg op kl. 5, klarede frisag på ’toilettet’ og fik lagt en smule ’opfriskende’ make up, hvorefter kameraet og jeg gik lidt rundt og så på landsbyen.














Kl. 11 (Maliansk tid kl. 14.30) var der møde i Garalos forsamlingshus for ca. 60 landsbyer fra regionerne Fulalaba, Solana, Garalo og Kadiougou. På mødet skulle der vedtages hvilke 15 miniprojekter, landsbyen og især kvinderne ønskede at opstarte med hjælp fra MFC og støttet af dansk bistand. Disse miniprojekter har til formål, at erstatte indkomsten ved slag af brændsel således at de træer, der er tilbage i området ikke bliver fældet. Dette er således med til at modarbejde den igangværende ørkenspredning og samtidig give lokal befolkningen en øget viden om bæredygtig ressourcebrug. Eksempelvis var et af miniprojekterne, at opstarte en mere organiseret samt effektiviseret produktion af ’shea butter’, som kan bruges i make up, cremer mm.

Det var skægt at følge mødet og herligt at se landsbyboernes enorme engagement i projektet og livlige debat om valg af projekter samt problemer og fordele herved.
Tænker hvordan det politiske engagement i Danmark sættes lidt i relief, når man ved, at mange af disse mennesker er kørt over 50 km på slidte knallerter, på veje, som ikke er veje, for at være med til mødet og afgive sin stemme.... Vi andre dropper ofte stemmeboksen, så snart der er 20 minutters gang eller en halv times ventetid.













Som afslutning på mødet skulle jeg holde tale, hvilket jeg ikke lige var blevet informeret om, men fik da sagt en masse lynhurtigt på engelsk efterfulgt af de få grettings, jeg nu har lært på Bambara. Men det var til stor jubel for salen og jeg blev døbt ’Fanta Sidibe’ af Imamen fra Garalo.
Herefter var der besøg hos borgmesteren – skægt at se, at selv en så betydningsfuld mand bor i en lerhytte. Her sludre vi en times tid inden hoppe-bumpe-turen atter gik mod Bamako.

Helt ubeskrivelig oplevelse og ikke mindst dejligt at komme lidt væk fra Bamakos bilos og stressede, kaotiske storby og ud til frisk luft, natur samt fattige, men venlig og gæstfrie mennesker.
– Glæder mig allerede enormt til næste field trip!

Ma maison

Mit nye hjem er vel, hvad man kan kalde for ’afrikansk’
(flot Katrine, noget har du da fanget)

Altså 4 vægge solidt bygget af mursten
- Solidt på den måde, at regnen har slået diverse revner i væggene, og når uvejret er værst småregner det ind.
- Mursten som desværre fungerer som en slags lavasten, der opvarmes af solen hele dagen, så når det endelig er køligere udenfor, er huset på kogepunktet!!!!!
Ved allerede nu at det er det, der bliver det allerværste at leve med

Køkken
- med vand i gården fra en lille små rusten, spruttende hane
- uden køleskab (har dog besluttet at investere i et billigt, brugt et – må ha’ koldt vand – men har ikke lige fundet et endnu!!!!)
- en ovn, som er ubrugelig, da den springer sikringerne
- og endelig er køkkenet sidst malet, da huset blev bygget.

Badeværelse (Skønt vi trods alt har det)
- med bruser, som hjælpeløst rammer alt andet end dig og da slet ikke shampooen i dit hår, som må vaskes ud bagefter i håndvasken
- toilet med træk og slip - må dog desværre indrømme at alle de gange jeg har benyttet det og inderligt håbet det virkede – har det fejlet!! Så assistance fra min nye roomy, vores ’vicevært’ og diverse børster har været nødvendigt. Behøver vel ikke uddybe...

Selvom I helt sikkert tænker hvor forfærdeligt, er jeg faktisk rigtig glad for det og tænker her er hyggeligt på den afrikanske måde – hjælper da også en del at toilettet er nogenlunde fikset, ovnen er foræret væk til nabofamilien og jeg har gjort rent med mere vand og sæbe end det her hus længe har set. For slet ikke at glemme at ’Det rigtige Afrika’ nu er min baghave – se lige det billede ☺



Endelig er der mit værelse, som klart er husets bedste !!!
Ikke meget at sige om det.... I kan jo se billederne 1 før og 3 efter jeg har fikset det og gjort det til mit på den bedst mulige måde. Og var det ikke for den ulidelige varme, kunne jeg sagtens bo her resten af tiden, hvem ved måske det også ender med det...

Afslutning på Kapitel 1 og start på kapitel 2

Hejsa Alle I dejlige godtfolk hjemme i Danmark

Dagens blog er, som I nok allerede nu har bemærket, en MASSE tekst....... (!!!)


og nåhh ja så lige et par billeder som afslutning for at lokke alle jer andre udover min mor til at læse videre ;)

Kapitel 2 af ’Mit Mali eventyr’
......... Men inden vi kommer hertil, må jeg vist hellere lige skrive et par linjer om kapitel 1 - sådan for en god ordens skyld!


Kapitel 1 – kunne måske kaldes min luksus og indslusnings periode.

For ja livet i ’City Du Niger’ har klart bestået af den vildeste luksus (mærkes ekstra meget efter situationen har ændret sig) med grøn parklignende have, dejlig afkølende pool, 2-etagers kæmpe hus, chauffør, rengøringspersonale, kok, ordentligt bad, 3 køleskabe, Internet og ikke mindst aircon i alle rum.... suk!

Det har været skønt og klart gjort kulturchokket minimalt. Men efter halvanden måned i sydeuropæisk luksus, trænger jeg til at få Mali rigtigt ind under huden og udfylde min (til tider lidt ensomme) hverdag med mere end blot træning, skype og ’lær-fransk-på-ingen-tid’ DVD’en. Så at jeg netop er startet på kapitel 2, kunne derfor heller ikke passe bedre – og har på fornemmelsen, at der her venter mig noget af et kapitel!
(Og hvordan gik det så med det franske vil I sikkert gerne vide, tjaa joh det er under udvikling, vil jeg sige... det er ikke gået helt som Katrine-turpo-tøs troede, men jeg kan gøre mig nogenlunde forståelig og hvad vigtigere er, prutte om prisen både på markeder og i taxaer.. så ok, tror jeg)

Kapitel 2 – overskrift kommer senere – har allerede på de første dage givet mig ’Mali’ for fuld skrue og landet er uden tvivl FANTASTISK!!!
– og anderledes tro mig!
Prøver at opfinde en måde hvorpå jeg kan sende jer et kvarters komplet sanseindtryk, og ikke blot visuelle, mikro bidder indfanget i snapsnots ... nej hele pakken!
Men indtil jeg har opfundet metoden, må I vist nøjes med mine ord ...

Hvor skal jeg dog begynde.... og hvordan....
Joh altså for at starte et sted, så gør varmen at sveden løber fra knæhaserne, uden man har bøjet ben og solbrillerne brænder mere på næsen end de gavner øjnene....Og så siger de lokale, at det slet ikke er varmt ENDNU!
Luften, når den er allerværst i Bamakos daglige myldretid, kan næppe kaldes for luft – men minder mere om en tung, lettere sødlig dyne af ekstrem bilos, krydret pikant med geder, æsler, affald, grillede majskolber, diverse markeds boder og ikke mindst hjemmelavede risretter
.... nå ja hvis det da ikke lige var fra Ramadanen, som gør at al madlavning lige for tiden sker på umenneskelige tidspunkter.
Og midt i dette menneskeskabte sansevirvar og for udefrakommende temmelig kaotiske sceneri er Malierne. Nogle mennesker, som gang på gang forbløffer mig ikke alene med deres gøremål, men især med deres ubeskrivelige venlighed, hjælpsomhed og evne til smil. Ved godt jeg har beskrevet det før, men det er altså helt unikt!!!!
.... og alt dette og meget mere er jeg nu flyttet ud midt i ☺

Det vil sige, at jeg nu bor i en slags forstad til Bamako, som hedder Banankabougou, noget jeg nok desværre først rigtigt kan udtale, når jeg flytter herfra. Apropos udtale så er mit begynder fransk ikke meget værd her, da det lokale Bambara klart er i højsæde.... urghh så mig i gang med endnu et sprog, godt det er for varmt til at sove anyway! Heldigvis udtales ordene præcis, som de skrives, til gengæld er der omkring 7 måder at hilse på afhængig af tidspunkt på dagen... suk!

Nå men sikke tiden flyver af sted og i dag har jeg første arbejdsdag hos Mali-Folkecenter. Faktisk skal jeg af sted allerede her om 2 timer på min første field trip.
Vildt spændende og må indrømme at jeg er ret høj over det. Så mit nye hjem og mere om arbejdet må vist vente til næste blog.....

Håber I alle stortrives og sender en kølig tanke sydpå i ny og næ

De bogstaveligtalt varmeste tanker og kram
Jeres Katrine