Afslutning på Kapitel 1 og start på kapitel 2

Hejsa Alle I dejlige godtfolk hjemme i Danmark

Dagens blog er, som I nok allerede nu har bemærket, en MASSE tekst....... (!!!)


og nåhh ja så lige et par billeder som afslutning for at lokke alle jer andre udover min mor til at læse videre ;)

Kapitel 2 af ’Mit Mali eventyr’
......... Men inden vi kommer hertil, må jeg vist hellere lige skrive et par linjer om kapitel 1 - sådan for en god ordens skyld!


Kapitel 1 – kunne måske kaldes min luksus og indslusnings periode.

For ja livet i ’City Du Niger’ har klart bestået af den vildeste luksus (mærkes ekstra meget efter situationen har ændret sig) med grøn parklignende have, dejlig afkølende pool, 2-etagers kæmpe hus, chauffør, rengøringspersonale, kok, ordentligt bad, 3 køleskabe, Internet og ikke mindst aircon i alle rum.... suk!

Det har været skønt og klart gjort kulturchokket minimalt. Men efter halvanden måned i sydeuropæisk luksus, trænger jeg til at få Mali rigtigt ind under huden og udfylde min (til tider lidt ensomme) hverdag med mere end blot træning, skype og ’lær-fransk-på-ingen-tid’ DVD’en. Så at jeg netop er startet på kapitel 2, kunne derfor heller ikke passe bedre – og har på fornemmelsen, at der her venter mig noget af et kapitel!
(Og hvordan gik det så med det franske vil I sikkert gerne vide, tjaa joh det er under udvikling, vil jeg sige... det er ikke gået helt som Katrine-turpo-tøs troede, men jeg kan gøre mig nogenlunde forståelig og hvad vigtigere er, prutte om prisen både på markeder og i taxaer.. så ok, tror jeg)

Kapitel 2 – overskrift kommer senere – har allerede på de første dage givet mig ’Mali’ for fuld skrue og landet er uden tvivl FANTASTISK!!!
– og anderledes tro mig!
Prøver at opfinde en måde hvorpå jeg kan sende jer et kvarters komplet sanseindtryk, og ikke blot visuelle, mikro bidder indfanget i snapsnots ... nej hele pakken!
Men indtil jeg har opfundet metoden, må I vist nøjes med mine ord ...

Hvor skal jeg dog begynde.... og hvordan....
Joh altså for at starte et sted, så gør varmen at sveden løber fra knæhaserne, uden man har bøjet ben og solbrillerne brænder mere på næsen end de gavner øjnene....Og så siger de lokale, at det slet ikke er varmt ENDNU!
Luften, når den er allerværst i Bamakos daglige myldretid, kan næppe kaldes for luft – men minder mere om en tung, lettere sødlig dyne af ekstrem bilos, krydret pikant med geder, æsler, affald, grillede majskolber, diverse markeds boder og ikke mindst hjemmelavede risretter
.... nå ja hvis det da ikke lige var fra Ramadanen, som gør at al madlavning lige for tiden sker på umenneskelige tidspunkter.
Og midt i dette menneskeskabte sansevirvar og for udefrakommende temmelig kaotiske sceneri er Malierne. Nogle mennesker, som gang på gang forbløffer mig ikke alene med deres gøremål, men især med deres ubeskrivelige venlighed, hjælpsomhed og evne til smil. Ved godt jeg har beskrevet det før, men det er altså helt unikt!!!!
.... og alt dette og meget mere er jeg nu flyttet ud midt i ☺

Det vil sige, at jeg nu bor i en slags forstad til Bamako, som hedder Banankabougou, noget jeg nok desværre først rigtigt kan udtale, når jeg flytter herfra. Apropos udtale så er mit begynder fransk ikke meget værd her, da det lokale Bambara klart er i højsæde.... urghh så mig i gang med endnu et sprog, godt det er for varmt til at sove anyway! Heldigvis udtales ordene præcis, som de skrives, til gengæld er der omkring 7 måder at hilse på afhængig af tidspunkt på dagen... suk!

Nå men sikke tiden flyver af sted og i dag har jeg første arbejdsdag hos Mali-Folkecenter. Faktisk skal jeg af sted allerede her om 2 timer på min første field trip.
Vildt spændende og må indrømme at jeg er ret høj over det. Så mit nye hjem og mere om arbejdet må vist vente til næste blog.....

Håber I alle stortrives og sender en kølig tanke sydpå i ny og næ

De bogstaveligtalt varmeste tanker og kram
Jeres Katrine