torsdag den 5. februar 2009

Sidste punktum i kapitel 2 og farvel til MFC


















Har prøvet flere gange, men som om dette sidste punktum er umuligt at nedfælde ordentligt hvidt på sort. Enten bliver det en gang 'små deprimerende familie journalen læsning' eller en 'over ud lykkelig Bubber på eventyr beretning'... Tror det er en herlig blanding af dem begge. Kommer til at savne mit arbejde, det at være ’hands-on’ ude blandt folk samt at være kreativ i InDesign. Kommer inderligt til at savne alle de dejlige mennesker i MFC og ikke mindst turene ud i landsbyerne, med alle de VIDUNDERLIGE oplevelser, jeg har haft der!!!!
Samtidig er det også tid for mig til nye udfordringer (især faglige) og omgås nogle mennesker, som man kan ha’ en længere meningsgivende samtale med og som forstår ens humor – for hvor jeg dog savner at grine af andet end sproglige misforståelser.

I går fik jeg så sagt farvel, bagt den obligatoriske farvel-kage, hvilket er noget af et projekt i et udviklingsland (råvarer = 300 kr, tid = ca. 5 timer pga. af manglende ovn). Fik skam også en afskedsgave i form af en træperlekæde og stof til en rigtig afrikansk kjole, da flere i NGOen mener det er et kæmpe mangel at jeg ikke ejer sådan en. Er nu ikke af helt samme overbevisning at et ’Luna-telt’ skulle kunne klæ’ en bleg fis på halvanden meter.















’Climate Change Forumet’ blev mit sidste arbejdsmæssige punktum hos MFC, og det var da også en ren fornøjelse at vores 2 ugers stress gav potte og alt forløb som det skulle. Forummet forløb over 3 dage med stort presseopbud, fine ministre, vores egen ambassadør (læg venligst mærke til hendes fine taske) og ca. 700 interesserede besøgende pr. dag. (Hvoraf jeg talte 5 hvide mennesker på tre dage – ikke så mærkeligt at jeg ofte føler mig som ’find fejlen’).
Formålet med ’Climate Change Forum’ var at skabe opmærksomhed om Malis forandrende klima og ikke mindst debat, noget som Malierne i den grad tog til sig, også selvom de tydeligvis aldrig før havde talt i mikrofon. Derudover var der opstillet en masse miljø-boder, som gav deres bud på måder at genbruge og beskytte miljøet på - folk kunne så gå rundt og kigge på det, mens de shoppede information.
Vores stand var uden tvivl den flotteste!!!

Denne uge har jeg så brugt på fransk både med lærer og Cd-rom, løbeture i dagslys, en ordentlig forkølelse (skørt nu hvor temperaturerne atter er tæt på de 40, efter en 3-ugers vintertid med KUN 13-15 grader – chok hvor jeg frøs!!!) og endelig leder jeg efter et nyt sted at bo tættere på byen og dermed tættere på ambassaden. Var faktisk ude at se et værelse tirsdag, som hvor vildt det end lyder var et 10 gange så afrikansk, som det jeg bor i nu... så takkede pænt nej og håber at jeg finder noget andet snarest)

Her er billeder af NOGET af det informationsmateriale jeg lavede sammen med Rasmus, og efterfølgende har lavet selv: