Første field trip til Garalo

Så er jeg startet mit arbejde i Mali-Folkecenter Nyetaa og I kan smugkigge lidt på denne hjemmeside www.malifolkecenter.org og derigennem danne jer et indtryk af organisationen.

Planen er at jeg skal arbejde med fire forskellige projekter, som hedder OVE (Organisationen for Vedvarende Energi), Yèré Yiriwa, Anititite og Jatropha.
Disse projekter skal jeg arbejde med tre uger afgangen: Første uge til analysere det skrevne, derefter en uges field trip og endelig en uge til at skrive artikler, essays mm. om projektet.
– kunne simpelthen ikke være bedre ☺

Jeg startede i tirsdags, da mandag var en officiel helligdag pga. Independents day, og allerede efter en times arbejde, fik jeg besked på, at jeg skulle med på første field trip til Garalo. Uhhh arhhhh...JUBIII Her skulle jeg se både Yèré Yiriwa projektet samt Jatropha planten med tilhørende olieproduktion. – Kæmpe smil og sikke en tur!!!


Ademar (chauffør), Jack (projektleder på Yèré Yiriwa), Sako (landsbrugs ingeniør) og jeg kørte af sted omkring kl. 13 med myggenet, vanddunke og brød i bilen. De første 150 km sydøst på var ren luksus med EU- sponsoreret asfaltvej - herefter ændrede stilen sig dog radikalt og de næste små 40 km tog adskillige timer og ikke mindst utallige bump...
Billederne forklarer vist alt, og vejen er, til jer der skulle være i tvivl, en hovedvej hvorpå lastbilerne ustandseligt kommer kørende med varer fra kysten.
Denne lastbil sad fast på fjerde døgn!

Men frem kom vi da ....og på vejen fik jeg set Jatropha planten og hørt om denne magiske plantes kunnen. Plantens frø, om man vil, kan efter bearbejdning bruges som biobrændsel og dermed erstatte benzin. SKIDE SMART, men det kan I læse meget mere om på hjemmesiden.

Så blev vi ellers ’indlogeret’ i et lokale hus med høns, geder og køer i gården, og allerede inden vi havde fået stillet taskerne fra os, diskede værtinden op med lækker mad fra gårdspladsens ildsted.
.... og med mad i maven og indtryk på indtryk meldte trætheden sig hurtigt og jeg kravlede til ro under myggenettet. Sov dog ikke mere end et par timer inden uvejret brød løs – med lyn og øredøvende tordenskæl i et væk, for slet ikke at nævne regnen, som ramte mig ned gennem taget!!

Så efter en temmelig søvnløs nat stod jeg op kl. 5, klarede frisag på ’toilettet’ og fik lagt en smule ’opfriskende’ make up, hvorefter kameraet og jeg gik lidt rundt og så på landsbyen.














Kl. 11 (Maliansk tid kl. 14.30) var der møde i Garalos forsamlingshus for ca. 60 landsbyer fra regionerne Fulalaba, Solana, Garalo og Kadiougou. På mødet skulle der vedtages hvilke 15 miniprojekter, landsbyen og især kvinderne ønskede at opstarte med hjælp fra MFC og støttet af dansk bistand. Disse miniprojekter har til formål, at erstatte indkomsten ved slag af brændsel således at de træer, der er tilbage i området ikke bliver fældet. Dette er således med til at modarbejde den igangværende ørkenspredning og samtidig give lokal befolkningen en øget viden om bæredygtig ressourcebrug. Eksempelvis var et af miniprojekterne, at opstarte en mere organiseret samt effektiviseret produktion af ’shea butter’, som kan bruges i make up, cremer mm.

Det var skægt at følge mødet og herligt at se landsbyboernes enorme engagement i projektet og livlige debat om valg af projekter samt problemer og fordele herved.
Tænker hvordan det politiske engagement i Danmark sættes lidt i relief, når man ved, at mange af disse mennesker er kørt over 50 km på slidte knallerter, på veje, som ikke er veje, for at være med til mødet og afgive sin stemme.... Vi andre dropper ofte stemmeboksen, så snart der er 20 minutters gang eller en halv times ventetid.













Som afslutning på mødet skulle jeg holde tale, hvilket jeg ikke lige var blevet informeret om, men fik da sagt en masse lynhurtigt på engelsk efterfulgt af de få grettings, jeg nu har lært på Bambara. Men det var til stor jubel for salen og jeg blev døbt ’Fanta Sidibe’ af Imamen fra Garalo.
Herefter var der besøg hos borgmesteren – skægt at se, at selv en så betydningsfuld mand bor i en lerhytte. Her sludre vi en times tid inden hoppe-bumpe-turen atter gik mod Bamako.

Helt ubeskrivelig oplevelse og ikke mindst dejligt at komme lidt væk fra Bamakos bilos og stressede, kaotiske storby og ud til frisk luft, natur samt fattige, men venlig og gæstfrie mennesker.
– Glæder mig allerede enormt til næste field trip!