Efter nogle dejlige dage i Ségou ankom Vipsen til Bamako onsdag (detaljerne må I få af hende selv). Men inden Vipper havde fået set noget af byen, var hun blevet bøffet 5000 FCFA for en taxa – ca. det 5 dobbelte af normal takst! Velkommen til Bamako! 
Vi brugte første aften på at sende mor med flyet, næste aften på at drikke vin, spise ost mens vi klarede verdens situationen (som vi plejer) og endelig kigge på det vilde storm-regn-torden-hagl-vejr. Hvoraf sidste vejrfænomen fik de lokale til skralgrinende at løbe ud på gaden (iført plastikposer på hovedet) for at samle de her underlige små iskugler op - blot for at nærstudere eller spise dem. Så sjovt at overvære!!!
Fredag eftermiddag, aften og den halve nat stod i madlavningens tegn, for vi skulle lave både brød, tærter, mangosalat, tzatziki nougattoppe m.m. til min fest lørdag. Men bedst af alt skulle vi lave en giftig velkomstdrinks serveret i min gulvspand… Nåhh ja det er jo Mali og de diplomater skal altså ha’ en del for at erstatte statens-stive-stif med festlige- farverige-frækkerter!!! 
Men lørdag var vi klar og lørdag gik det løs – og selvom flere af de folk, jeg havde inviteret, blev væk, blev al maden nu alligevel spist af glade, feststemte maliere (rigtig mange fra Mali-Folkecenter). Maliere er da også klart sjovere at danse med end danske diplomater! (NB: Fyren i den stribede trøje, var aftenens hemmelige gæst – ingen vidste hvem han var, hvor han kom fra og hvad søren han lavede til festen – Mega stenet!)
Søndagen gik med at sove længe, starte dagen med herlige rester - så hvidløgsstinkende gik Vipper og jeg en lang tur ned gennem Bamakos små smalle lergader mens vi hilste på folk, nød de farverige baggårde og det energiske gadebillede, samt så hvor de bankede de traditionelle stoffer og kvinderne fik flettet deres hår.Bagefter tog vi en lokal Somatra (grøn, lokal, smadret bus) ind til Amandine. Her snupsede vi en skøn mangomilkshake – og selvom Vipper hverken kan lide mango eller mælk, er hun nu også kraftig fan!
Hefra hoppede vi i en traditionel fiskerbåd med døde fisk i bunden og huller i siden, så mens jeg skovlede vand ud af båden, nød Vipper turen. Vi lagde til land lige ved siden af Hotel Mande, hvor vi satte os i restauranten og nød velsmagende, kold hvidvin og dejlig mad.
Herfra kørte vi på bar i mit 'neighbourhood', og bestilte Gin & Tonic med citron – hvilket blev til Gin uden Citron og Tonic - men vi fik dog forklaret servitricen (som klart havde større kavalergang end hjerne), at vi altså ikke ville drikke ren gin, så enten købte hun Tonic i forretningen next door, eller også gik vi uden at betale. ’At kunden altid har ret’ er til tider lige så langt væk fra den maliske mentalitet, som de sibiriske bjerge er i kilometer! Vi sluttede dagen af med malisk ’coffee to go' - herligt at se hvilke show han kunne, og så er det jo bare en detalje, at kaffen var udrikkelig!
.
.
.
.
.
Sidste dag blev til strøgtur på Le grand marché, hvor Vips bl.a. købte en gul kameltaske, bagefter spiste vi en smule gedekød hos en lokal slagter (blot for at Vipper kunne prøve det), mens vi nød smukke Niger.
Endelig fortsatte vi hen på min lille, afrikanske ynglings restaurant - og inden vi fik set os om, var det atter tid til en tur til lufthaven...
Hvor var det lige mine to mødre og hele juni blev af..???
Men efter bloggen nu ENDELIG er nogenlunde op til date og alle vores oplevelser er nogenlunde indfanget, er det vist en realitet, at mødrene virkelig var her i Mali, og at vi virkelig delte en helt uforglemmelig måned sammen!
Simpelthen det BEDSTE!☺
Ingen kommentarer:
Send en kommentar