Mine Mødre i Mali – part one

Så landede de…

Først kom min mor skralgrinene med hvid stråhat, vandrerygsæk og flere pakkenelliker end de lokale æsler…
Godt 2 uger senere landede Vipper storsmilende, rejseerfaren og selvfølgelig straks klar til at slå enhver ned, der nærmede sig hendes bagage - inklusiv vores chauffør!


Tænk at de to kom hele vejen til Mali – et så anderledes og fattigt land, som vi knap nok kunne udpege på et kort for blot et år siden! Vist ingen grund til at skrive, hvor utrolig glad og rørt jeg er over det!

Den første tid min mor var her stod klart i kulturens tegn! Så da hun havde brugt de første par dage på at sove ud, vende sig til varmen og områdets lerveje samt alle de nye sanseindtryk – kulturshoppede vi for vildt. Vi så håndlavede, farverige marionetdukker, moderne dans (hvilket var en smule for avantgarde til vores smag), en udstilling med billeder af Malis forskelligartede moskéer (desværre mente kunstneren, at han skulle male tegneserielignede mennesker oven i fotografierne → Ikke et hit!).
Bagefter smuttede vi med til en reception uden invitation og spiste os mætte i gratis fingermad skyllet ned med kølige drinks. Derudover hørte vi en dejlig koncert med en spansk guitarist og den store lokale helt Bassekou Kouyaté (arrangeret af den spanske ambassade). Derfra susede vi til yderligere en koncert på restauranten Patio (hvor musik- og dansekvaliteten varierede lige fra 0 stjerner til 5) og endelig brugte vi min fødselsdag på nationalmuseet. JA TAK til mere kultur end blot at arbejde med kulturprogrammet dagligt!

Men inden dette kulturoverflødighedshorn, var der lige en arbejdsuge på 11-12 timer dagligt, der skulle overleves – SUK! Og sikke jeg knoklede for, at den franske del af ambassadens hjemmeside blev klar til pressekonferencen d. 4. juni (som heldigvis gik forrygende), og jeg er nu officielt gået fra IT-kegle til Webmaster!!! Vil I selv tjekke produktet ud - så er det på følgende link www.bamako.um.dk/fr

Heldigvis var Mor sej til selv at gå ud på egen hånd, og hun besøgte bl.a. en sundhedsklinik ikke langt fra mit hjem, blev venner med HELE nabolagets børneflok og endelig rejste hun alene ca. 250km til Ségou bag på en motorcykel – SÅDAN!!! (detaljerne må I høre fra hende selv).

Desuden brugte Mor også en halv dag på at hjælpe kokken Charles med at bage 286 kransekager til ambassadens reception d. 5. juni, og ikke mindst storcharme ham, så han var overbevidst om, at hun måtte være min storesøster og ikke min mor! Fik jeg nævnt, at manden rent faktisk er blind på det ene øje, og denne udtalelse derfor ikke har noget at gøre med mit yderligere år på bagen … (!?!!!).


Resten af dagene, inden Vipper kom, gik med at opleve Bamako sammen, se Le grand marché og gå på dejlige, halvpebrede restauranter. Derudover besøgte vi også markedet for Malis traditionelle medicin og heksedoktorernes boder. Klart en oplevelse vi sent vil glemme og som ville give ’Dyrenes Beskyttelse’ overarbejde i flere år! Her kunne man simpelthen købe ALT fra de dyr, man tillægger magiske kræfter - ikke så mærkeligt at dyrelivet stort set er udryddet i Mali! Der var leopard-, zebra- og løveskind, stødtænder, abehænder og undulater uden hoved, indtørrede skildpadder og slanger, døde flagermus, pikke fra pindsvin og afhuggede hoveder fra aber, papegøjer og vildsvin. Så ubeskriveligt forfærdeligt (!!!) og alligevel var der intet andet at gøre end smile høfligt og lytte interesseret, mens ’doktoren’ forklarede diverse helbredsmæssige sammenhænge. At se sådan et marked og vide, at nogle folk i Mali stadig tror på den slags, får virkelig én til at indse hvor langt der kan være fra den danske verdensopfattelse til den maliske.
Endelig var vi også på en fortræffelig tur med børnefonden til landsbyen Siekorole, 114 km syd for Bamako. Her optrådte børnene med sang og dans, vi legede og spillede fodbold med dem og gav dem selvfølgelig alle vores medbragte gaver. Men bedst af alt fik jeg/vi en virkelig god indsigt i Børnefondens arbejde og en indsigt i hvor meget ’capacity building’ de egentlig udfører; ikke alene for det enkelte barn og enkelte familie – nej for hele landsbyen og kommunen! En rigtig god dag og klart en organisation, som kun kan få min aller- allerbedste anbefaling!!!


Sådan gik de først 2 ½ uge med besøg ...