En blandet landhandel del 2.

- lige en information til den knap så vågne læser:
Start med at læse del 1.










Byture og nødopringning:
Derudover har jeg rendt en del i byen her på det sidste, har endelig fundet ’de rigtige steder’ - altså steder hvor de lokale går i byen og musikken er herlige, afrikanske rytmer i stedet for hård tekno, som gamle hvide mænd, villige ludere og rige gangsterlignede maliere hopper forskrækket rundt til.
Og I kan tro, det er sjovt!!!
Der er virkelig gang i den – alle danser - både små, spændstige mini-Michael Jacksons, som glider moonwalk–agtigt rundt og store, bredmåsede afro mamaer, som kan få deres rumpe til at ligne en rytmisk, hypperaktiv hoppebold. Og hvad er det med de mørke kvinder, de kan (sku) noget med den rumpe – hvor jeg (og måske alle os hvide kvinder) kommer til kort! Kan ikke sige andet end det er hurtigt, rytmisk og hvis jeg skal være ærlig piv sexet – godt man ikke er typen, der kan blive misundelig over den slags ☺

På en af disse byture stiftede jeg desværre også bekendtskab med det maliske politi – ikke den sjoveste oplevelse, kan jeg fortælle jer, men syntes nu alligevel, at historien skal ud på bloggen og være med til at nuancere denne en smule. Og rolig mor, Papmor, storesøster m.fl. jeg er HELT ok!!!
Jeg var gået udenfor alene for at trække en smule frisk luft, væk fra varmen og lugten fra ca. 50 hurtigt dansende og kraftigt svedende maliere. Her stod jeg så i høje stiletter, sort kjole og drak en kold gin-tonnic, da en hvid pickup pludselig kørte op på siden af mig og 8-9 uniformklædte, sorte mænd med maskinpistoler hoppede ned og omringende mig, hvormed de også afskar mig muligheden for at komme tilbage til baren og dem jeg fulgtes med.

De begyndte at råbe op – selvfølgelig lynhurtigt fransk – men jeg opfattede da hurtigt, at de ville se mit pas (noget de faktisk ikke har ret til at kræve)... MEN SHIT... ingen pas i dagens gå-i-byen-taske, og pludselig var gode råd dyre...
De ville ha’ mig med op i bilen og begyndte at trække i mig, men de truende råbte af mig – heldigvis reagere jeg først med at blive vred og trodsig mere end bange, hvilket måske var med til at jeg holdt hovedet koldt og ikke med det samme, betalte dem en net sum korruptionspenge. Efter et par forgæves telefonopringninger fik jeg fat i Niels (Økonomifuldmægtig på ambassaden) og heldigvis tog han telefonen kl. halvfire om natten. Han var noget så cool, og da politiet nægtede at snakkede med en repræsentant fra Ambassaden, gav han mig ordre til at blive ved med at snakke med ham, mens jeg brød ud af mængden (fik jeg nævnt at jeg er 162 med stiletter) og ”selvsikkert” gik væk fra dem. Og de opgav da også yderligere forfølgelse, da jeg nåede ind på en nærliggende bar og fik sat mig ved et bord med andre hvide... PYHHAAAA for en oplevelse, og bestemt nok spænding for en nat!!

(Kan desværre tilføje, at denne oplevelse ikke længere står alene, har faktisk prøvet lignende situationer hele 4 gange nu. Og da kopi af pas er blevet fast inventar i gå-i-byen tasken, så er der straks noget andet galt, såsom at man ikke må gå på lige netop den gade om natten, at man skal medbringe Malisk ID-kort osv. Frygteligt ubehageligt hver gang og kun med det formål at få korruptionspenge fra hvide)


Ambassade liv og cykel indkøb:
Har allerede været en lille mdr. på ambassaden, men føler næsten at jeg startede i går – tiden flyver simpelthen af sted. Første uge arbejde jeg non-stop med at opdatere hjemmesiden, super sjovt og herligt at være yderligere en IT-erfaring rigere. Samtidig kan jeg også allerede nu mærke, at der er flere praktisk ad hoc opgaver end jeg havde regnet med: Eks. er jeg blevet sat til at pakke 8 forskellige rapporter, som skulle sendes til samtlige instanser i Mali, som har noget at gøre med vandsektorprogrammet, arkivere diverse filer inden rigsrevisionen kommer i april, så har jeg siddet i receptionen pga. ferie, svaret på danske borgerhenvendelser om bl.a. handelsregistre i Mali osv. Ikke ligefrem drømmeopgaverne, men nok meget sundt at se hvordan en ’rigtig’ arbejdsplads fungerer.

Derudover er jeg så småt begyndt at arbejde med vores kulturprogram, som jeg skal følge det næste halve år og bl.a. være med til at screene og udvælge lokal projekterne for 2009, hvorefter vi sammen med initiativtagerne, den lokale konsulent og lokal udvalget skal planlægge iværksættelsen.
Desuden har jeg lavet en mini 45-sekunders film om Danmark og vores arbejde i Mali, som skal sendes på nationalt TV på EU-dagen 9 maj – lige en opgave for mig!!! Endelig skal jeg på sigt også arbejde med klima/energi og 2 af Mali-folkecenters projekter om folkelig deltagelse samt decentralisering. Så nok at gå i gang med, nu hvor min sikkerhedsgodkendelse ENDELIG er gået igennem – det tog ellers sin tid før PET gav god for mig !


Endelig har jeg købt mig en cykel – og den er en drøm
(hvor har jeg dog savnet at cykle rundt)
– desværre er trafikken et mareridt!!!
Alle trafikkanter kører, som var det et computerspil, hvor det kun gælder om at overleve og komme først i mål.... Temmelig spændende at være rangeret andet nederst i denne fødekæde!
Men jeg kører forsigtigt og undgår de store veje så meget som muligt. Og hvor er det bare herligt, at cykle rundt og se maliernes forbavselse over at se en ’toubabu’ på cykel – For er man hvid, skal man også opføre sig som en (!!!) - og det vil sige køre rundt i en stor diplomat bil med lukkede vinduer. Så når de ser mig komme susende, gennemsvedt og tomatrød i hovedet, stopper de simpelthen op, kigger en ekstra gang, inden de vinkende og grinende sender mig på vej!
ALDRIG har det været sjovere at cykle!!!!
(Tre uge senere kan jeg nu tilføje, at det at cykle stadig dagligt giver mig smil på læben – men at denne enorme opmærksomhed måske også er en smule i overkanten. Jeg kunne seriøst ligeså godt være splitter raggen nøgen og resultatet ville være det samme – men pyt 5-min of fame er vel aldrig af vejen.. og dog??!!)

Billeder er alle taget her i Bamako – lidt fra en sejltur på Niger, et marked jeg tilfældigvis kom forbi og solopgangsbillerne fra mine daglige morgen cykelture. Håber I efter denne laaange opdatering har fået et lille indblik i min sidste tid og at I kan mærke, hvordan jeg nyder livet og min hverdag hernede i varmen.