Verdensmanden ’Chicago’ havde arrangeret, at vi blev kørt fra hotellet til båden, og allerede på denne køretur lagde vi ørkenlandskabet bag os, for snart groede der både græs og træer langs flodbredden.
Vi steg ombrod på en pirogue (en lang fladbundet båd), som skulle være vores og Gonzalo & Catalina (et par fra Chile)’s hjem de næste tre dage... Og hvilken luksus kun at være 4 mennesker til at fylde en hel båd. SKØNT og bestemt de ekstra penge værd i stedet for at sejle med en lokale transport båd, som var proppet til bristepunktet med møbler, mennesker, varer, dyr og alt muligt andet happengut.
Vi brugte dagene på at læse bøger, spille kort, spise flere ris og ellers nyde det smukke landskab vi stille og roligt gled igennem – billeder taler vist for sig selv!Af og til lagde vi også til ved små flodlandsbyer, hvor alle børnene konstant skreg ’Toubabu, Toubabu’ (hvid man) og ’Cadeau, Cadeau’ (gave på fransk), så snart de så os og mindede os om, at vi i øjeblikket rejste på turistruterne!
Nytårsaften blev også fejret på båden med mor Lises sendte pynt og en nytårsmenu bestående af ris (ja tænk engang) spiced up med selv indkøbte dåsegrøntsager samt hvidløg og skyllet ned med gin & tonic, øl og hjemmefremstillet vin, som kun rettroende muslimer kan fremstille det. Senere på aften tændte vi bål og nød stjernehimlen, som klart overgår alverdens indkøbte fyrværkeri!!!
På tredje dagen ankom vi til Mopti, som er en stor, hektisk havne- handelsby, hvor vi kun tilbragte en enkelt dag. Da vi besluttede os for at splejse om en bil sydpå med Chilenerne og dermed undgå lokal transport.
Efter et par timer på vejen blev vi sat af ved afkørslen til Djenné – her stod vi så i bagende solskin i nowhere og ventede på at en tilfældig stationcar blev fyldt med folk.
Chaufføren havde lovet os at han kørte når 9 mennesker sad i bilen!!!
Vi kørte, da der sad 17 inden i bilen og to på taget
– HOLD DA OP, HVOR VAR DER MEGET LÆS PÅ!
Men endnu engang kom vi frem og Djenné by var alle anstrengelserne værd!Her så vi selvfølgelig den store moské, som er verdens største ler konstruktion og bestemt et betagende skue. Resten af tiden brugte vi på at hygge, tuller rundt i den lille by og se resten af byens lerbygninger, sove længe, cykle en lang tur samt endelig prøve byens lokale restauranter – nogle bedre end andre!
Sidste nat sov vi på taget med udsigt til stjernerne, den store moské og næste morgen til mandagsmarkedet, som eftersigende skulle være Vestafrikas største marked – desværre var varesortiment udpræget lokalt (stinkende tørrede fisk, ødelagt genbrugstøj, bananer, lokale urter mm.), så vi nøjedes med at kigge i et par timer, inden turen gik sydpå til Ségou og besøg hos Chilenerne.En strækning, som skulle tage 4 timer – men tog 9 – og hvor vi kørte i en gammel mini smadre-bus uden frontrude og vinduer, hvilket blev en temmelig kold fornøjelse, idet solen ikke længere var på himlen.
Men lige omkring midnat nåede vi frem, hvor Gonzalo ventede på scooter og Catalina havde pasta og gyserfilm klar derhjemme. Rigtig hyggeligt!!!Næste morgen kiggede vi lidt på Ségou, inden vi endnu engang skulle prøve kræfter med den afrikanske lokaltransport – dog heldigvis for sidste gang i denne omgang!
Vi kom fint hjem til mit lille hus i Banankabougou, hvor alt heldigvis var som det skulle være - og de kakerlakker, som havde holdt uindbudt fest i min bolig, lå døde rundt omkring i hjørnerne – så det var jo til at leve med!
På denne rejse oplevede jeg for første gang Vestafrika som backpacker, og der må jeg ærligt indrømme at Sydøstasien er et I-land til sammenligning
– men rejsen har nu alligevel været HELT FANTASTISK OG UFORGLEMMELIG, og jeg håber I sidder tilbage med det indtryk!
Håber I alle trives og er kommet godt ind i 2009
Varme kram og solskin herfra
Katrine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar